In my soul
Robert Cray
Keywords
More like this
Ældrebyrde blues : Sange fra den 3. alder (vol. 2)
Bo Schiøler
Nørd
Gnags
Give me strength : the '74/'75 recordings
Eric Clapton
Prophets of Rage
Prophets of Rage
Sound the alarm
Booker T.
Regnmanden
Johnny Madsen
Stor langsom stjerne
Sort Sol
Live, North America 2016
Gary Clark (f. 1984)
Freedom tower : no wave dance party 2015
Jon Spencer
Reviews (4)
Berlingske tidende
d. 9. June 2017
By
By
Michael Charles Gaunt
d. 9. June 2017
"Det [er] en overraskende stor fornøjelse at lægge ører til det posthumt udsendte album »Chuck«, som Berry akkurat nåede at gøre færdigt inden sin død. Selv om pladen byder på en samling nye numre skrevet og indspillet over en periode på hele 21 år, hænger herligheden fortrinligt sammen. Her gør Chuck Berry det, han er bedst til, nemlig spiller god gammeldags bluesbaseret rock'n'roll, der strutter af glæde og spillelyst ... Ingen store revolutioner, men et værdigt og vitalt punktum fra en af de helt store".
Politiken
d. 23. June 2017
By
By
Kim Skotte
d. 23. June 2017
"'Chuck' er første album bestående af nyt materiale siden 'Rock It' fra 1979, og selv om det er indspillet over en årrække, hænger det fint og sejt sammen. '3/4 Time (Enchilladas)' er måske lige festlig nok, og 'Jamaica Moon's reggae mere eksotisk end nærværende, men kønsskiftet 'Lady B. Goode' og 'Wonderful Woman' er som det meste andet stramt klædt på til fest".
Information
d. 16. June 2017
By
By
Ralf Christensen
d. 16. June 2017
"Med erigeret elguitar i en skrå vinkel ud fra kroppen brændemærkede Chuck Berry en hel generation med lystens stempel. Og med hans sidste album Chuck får vi den sidste blanding af nye sange og coverversioner. Ti sange, lige under 35 minutter. Ingen tid til at se sig tilbage, og så alligevel netop tid til dét. For selvom det er utidighedens evangelium han prædiker, så står tiden også stille i Berrys verden. Den intense blues på »You Go To My Head« lyder, som om at for meget blod flyder til en meget ungdommelig protagonists hoved. Eller måske til begge hoveder, pardon my French ... Sådan er det jo med Chuck Berry. En evig ungdom, en fastfrysning i den hormonelle krig, vi alle har udkæmpet ... Vi bliver alle sammen til coverversioner af os selv med alderen. Men en coverversion kan godt være bedre end sit forlæg, især hvis den flytter sig fra det. Dét kan man ikke anklage albummet Chuck for at gøre. Men der er nu stadig en tænding i den gamle støder i de bedste passager".
DownBeat
2017 August
By
By
Henry L. Carrigan
2017 August
"Chuck is Berry's first studio album since 1979's Rock It ... Chuck fittingly celebrates and preserves the legacy of the father of rock 'n' roll.".