Civilretlige diskriminationsforbud analyserer skæringsfeltet mellem den almindelige formueret og det nyeste lag i ligestillingslovgivningen, der er opstået i forbindelse med den igangværende integration af diskriminationsforbud i formueretten. Bogens hovedspørgsmål er, hvordan samspillet mellem princippet om ligebehandling (ikke-diskriminering) og det gamle princip om aftalefrihed, der ligger til grund for en stor del af de formueretlige regler, fungerer. Bogen undersøger den danske ret i komparativt perspektiv med fokus på EU-ret. Ligebehandlingsprincippet begrænser potentielle sælgeres og leverandørers aftalefrihed ved at forbyde dem at diskriminere. Dette indebærer, at de ikke længere har frihed til at fravælge potentielle kontraktparter eller behandle dem ringere pga. et af de forbudte diskriminationskriterier. Samtidig styrker ligebehandlingsprincippet potentielle kunders muligheder for at benytte deres aftalefrihed ved at sikre mænd og kvinder, forskellige etniske grupper, osv. lige muligheder for at indgå og gennemføre kontrakter uden at blive udsat for hindringer/diskrimination relateret til beskyttelses/diskriminationskriterierne, især køn, etnisk oprindelse, alder, handicap, religion og seksuel orientering. De relationer, hvor der (uden for arbejdsmarkedet) især opstår tvist om diskriminering, er: 1. Diskriminerende kontraheringsnægtelse 2. Diskrimination ved kontraktforberedelse og -indgåelse 3. Diskrimination ved kontraktopfyldelse 4. Diskriminerende kontraktvilkår. Bogens forfatter er professor, dr. jur. Ruth Nielsen.
Civilretlige diskriminationsforbud analyserer skæringsfeltet mellem den almindelige formueret og det nyeste lag i ligestillingslovgivningen, der er opstået i forbindelse med den igangværende integration af diskriminationsforbud i formueretten. Bogens hovedspørgsmål er, hvordan samspillet mellem princippet om ligebehandling (ikke-diskriminering) og det gamle princip om aftalefrihed, der ligger til grund for en stor del af de formueretlige regler, fungerer. Bogen undersøger den danske ret i komparativt perspektiv med fokus på EU-ret. Ligebehandlingsprincippet begrænser potentielle sælgeres og leverandørers aftalefrihed ved at forbyde dem at diskriminere. Dette indebærer, at de ikke længere har frihed til at fravælge potentielle kontraktparter eller behandle dem ringere pga. et af de forbudte diskriminationskriterier. Samtidig styrker ligebehandlingsprincippet potentielle kunders muligheder for at benytte deres aftalefrihed ved at sikre mænd og kvinder, forskellige etniske grupper, osv. lige muligheder for at indgå og gennemføre kontrakter uden at blive udsat for hindringer/diskrimination relateret til beskyttelses/diskriminationskriterierne, især køn, etnisk oprindelse, alder, handicap, religion og seksuel orientering. De relationer, hvor der (uden for arbejdsmarkedet) især opstår tvist om diskriminering, er: 1. Diskriminerende kontraheringsnægtelse 2. Diskrimination ved kontraktforberedelse og -indgåelse 3. Diskrimination ved kontraktopfyldelse 4. Diskriminerende kontraktvilkår.