Clairobscur : digte

Smukt rundet og gennemarbejdet digtsamling af CRH - hans hidtil bedste. De superrealistiske billeder står knivskarpt: "(...) til sidst skar jeg halen af hunden/og begyndte at gå rundt for mig selv i skolegården,/mens jeg tyggede på den blodige stump, det virkede.// CRH's digte er både af den kreerende og den registrerende slags. Den digteriske dynamik ligger i hvert enkelt digt, der stramt, men alligevel utvungent emmer af spænding og kontraster. Der udfoldes et spil mellem det (over)naturlige og det kunstige, mellem humor og alvor og ikke mindst det skjulte og åbenbart erotiske, der får teksterne til at vibrere, og som ofte understreges konkret i et spil mellem lys og mørke: "(...)Hvor er månens/ømme åbning, hvem skruer møtrikkerne på?/Selv de, der går rundt og snuser pigerne i skridtet,/burde kunne se det: det er belysningen/af landskabet, som er sagen.//". Til gengæld er det også udpræget disse billeder og stemninger og ord mer end den perfekte sammensætning af dem, der er i fokus hos CRH. Den i første omgang lidt krukkede titel holder altså; tingene er ikke alle steder hvad de giver sig ud for - grænserne mellem krop og luft og anden materie flyder ud og toner ind over hinanden - alt i alt fascinerende og pirrende lyrik.

Read the full assessment