Books / fiction / digte

Altings sanselighed


Description


Digte. Erotiske digte, der beskriver et kærlighedsforhold fra den voldsomme erotiske start til eftertænksomhenden og skuffelsen ved svigtet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. July 2012

By

By

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 30. July 2012

Bogen vil finde læsere, der i forvejen sætter pris på moderne dansk lyrik. Andre, der kender Langer fra scenen, vil givetvis også få lyst til at læse digtene.

Amourose Langer, sanger og komponist, født i 1992, debuterer her med en samling, der består af 28 digte. De fleste er ret korte. Nogle er urimede; men mod slutningen optræder en del strofer med rim. Det er hovedsageligt erotiske digte, der har fokus på det voldsomme og undertiden ødelæggende i et kødeligt kærlighedsforhold. Point-of-view ligger for det meste hos kvinden. Der er et forløb i digtene. De starter i en hektisk lidenskab som fx: "Jeg begræder vores kroppes utilstrækkelighed/ min/ manglende formåen/ til at fortære dig/ helt og fuldkomment...". Mod slutningen fornemmer man et brud eller et svigt fra manden. Det er her de reflekterende, rimede digte, der kan minde om den unge Tove Ditlevsen, forekommer: "Den mand, der betroede mig alt, hvad han var/ og som jeg modstod, så ængsteligt, først/ Den mand, som forpurrer alt, hvad han tar'/ for at slukke sin tomhedens tørst". Der er foruden til Tove Ditlevsen også tydelige referencer til Aarestrup.

Det forekommer rimeligt at sammenligne med Amalie Smiths I civil, der kom for nogle måneder siden, for det sanselige og fokus på kroppen. I civil fremtræder dog mere fast i strukturen og i sit handlingsforløb.

Digtene er ret uens, voldsomme og malende eller reflekterede og stilfærdige. Der er lagt vægt på effekten, uden at der dog er tale om effektjageri.