Den er dukket op de fleste steder på de internationale hitlister, denne skive fra den russisk-tyske producer Zedd, ikke mindst takket være singlen "Stay the night", hvor sangerinden fra Paramore, Hayley Williams synger for. Zedd gør sig i electronic dance music, også kaldet EDM, som er en bred betegnelse for elektronisk musik med mainstream appeal. I Zedds tilfælde blandes en stor house-lyd med dance, electro og dubstep til en bombastisk og dansabel pop-musik. For disse ører bliver det hurtigt trivielt, men fans af Swedish House Mafia eller måske Calvin Harris vil kunne lide det her. Ryan Tedder fra OneRepublic og Ellie Golding er også med på denne debut.