Books / fiction for children / roman

Clowns (engelsk)


Description


Klovne-epidemien er kommet til landsbyen Ullerup. Men det, der starter som grove løjer, bliver til dødelig alvor, da en uhyggelig hemmelighed fra fortiden vækkes til live og fylder landsbyen med blodtørstige klovne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Aug. 2017

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 7. Aug. 2017

I det gamle cirkus i skoven vækkes fortidens ondskab til live, og snart jages drengen Oscar og beboerne i landsbyen Ullerup af blodtørstige klovne. For børn i alderen 10-13 år, der holder af en letlæst uhyggelig klovne-gyser.

Klovne-epidemien er nået til landsbyen Ullerup. Oscar vækkes om natten af en uhyggelig klovn uden for sit vindue. De lidt ældre drenge Jannick og Anders har klædt sig ud med klovnemasker og skræmmer beboerne i den lille by. Men da de to teenagere om natten leder efter rigtige klovnedragter i ruinerne ved det gamle cirkus, vækkes en uhyggelig hemmelighed til live med blodige konsekvenser for dem selv og beboerne i Ullerup. Snart er gaderne i den lille by fyldt med blodtørstige klovne, der synes at kunne komme ind alle vegne. Alle jages og ingen kan føle sig sikker. Men Oscar har en overnaturlig evne, der måske kan redde dem alle.

En uhyggelig og makaber klovne-gyser, hvor der er skruet godt op for splatter-scenerne, fx "Hammeren susede igen ned og kvaste resten af hovedet som en overmoden melon". Teksten er velskrevet og sat i store læsevenlige typer med dejlig korte kapitler. Plottet er overraskende og tankevækkende.

Forfatteren har skrevet flere gysere, fx antologien Moln - jorden huskerI klovnenes kløer, hvor alle 9 historier også foregår i en lille landsby. En anden hårrejsende klovne-gyser kunne være I klovnenes kløerForfatteren har skrevet flere gysere, fx antologien Moln - jorden husker, hvor alle 9 historier også foregår i en lille landsby. En anden hårrejsende klovne-gyser kunne være .