"Selv om det er svært at høre, hvad forsanger Martin Rehof synger om inde bag al den lo-fi-støjende rumklang, er der ingen tvivl om, at ynglingen har et ualmindeligt godt melodiøre. Hans sange er båret af lige dele ungdommelig smerte og håb og forløses fornemt i bandets samspil, der sejler på den helt rigtige måde. Trommerne pisker derudaf, mister et slag hist og her, guitarerne ringler, suser, hyler. Og når de samtidig ikke er bange for at smide et par dur-akkorder ind hist og her, får udtrykket samtidig nogle klædelige striber af lys, der får Communions til at stikke positivt ud blandt Mayhemgrupperne".