"Engang var Diamond Head vist Metallicas yndlingsband. De dansk-amerikanske giganter nævnte ofte Diamond Heads bud på New Wave of British Heavy Metal som en vigtig inspirationskilde, og hædrede dem ved coverversioner og invitation til gæsteoptræden ... Kun guitarist Brian Tatler er stadig med, og han har blandt andet fået selskab af danskfødte Rasmus Bom Andersen på vokalen, så vi igen kan kippe lidt med Dannebrog. Og vi kan faktisk svinge stolt med flaget, for lige netop Andersen gør til tider en fornem figur på `The Coffin Train', der er det ottende album fra Diamond Head. Han har en stærk og hidsig vokal, der løfter bandet et par niveauer i farlighed".