Masseduction
St. Vincent
Summary: Three years after releasing his Grammy Award-winning album Morning Phase, Beck returns with a brand new album that sees him leaning in a stronger pop direction. It includes the singles Dear Life; Dreams; and Wow.
Description
Reviews (4)
Politiken
d. 15. Oct. 2017
By
By
Lucia Odoom
d. 15. Oct. 2017
"Beck oversætter ikke farverne på en interessant og opfindsom måde på det her album, som derfor flyder sammen til en fersk euforisk pastelsymfoni, der taber nuancerne".
Berlingske tidende
d. 16. Oct. 2017
By
By
Pernille Smith Larsen
d. 16. Oct. 2017
"Det [er] lyden af en Beck, der i selskab med producer Greg Kurstin (Adele, Sia, Katy Perry m. fl.) kaster sig over alle de mest moderne produktionsteknikker og applicerer dem på hans eget mangefacetterede univers. Midt i al den moderne lyd får glamrock-guitarer lov til at spille en prominent rolle, ligesom man spotter visse tråde tilbage til Beck anno »Odelay« (1996) og især »Midnite Vultures« (1999). Dels på grund af det festlige udgangspunkt, dels på grund af det stærke fokus på groove, dels på grund af hans tilbagevenden til den ordgejle og bevidst meningsløse white-boy-rap ... Sangene insisterer på ekstase og optur og lykkes langt henad vejen med sit forehavende. Men udmattelsen ligger på lur, og derfor er det perfekt, at man undervejs støder på lidt anderledes numre som »Dear Life« og »Fix Me«, der på hver deres måde smider lidt Beatlesfornemmelser ind i det moderne maskineri".
Jyllands-posten
d. 13. Oct. 2017
By
By
Peter Schollert
d. 13. Oct. 2017
"Beck har sluppet taget i melankolien og stiller til start med dansemusik. Det går godt et langt stykke hen ad vejen".
Information
d. 13. Oct. 2017
By
By
Klaus Lynggaard
d. 13. Oct. 2017
"Beck, der selv er multiinstrumentalist, har denne gang indspillet, skrevet og produceret i tæt samarbejde med Greg Kurstin, der også behersker et hav af instrumenter og som via produktioner for folk som Sia, Adele, Lily Allen, The Shins, Devo og mange andre er smokin' hot shit lige nu. Og resultatet klinger pænt moderne i sit mix af old school keyboards og nutidige studiegreb. Det er måske ikke et decideret stort album, men de ti sange er stramt og præcist tænkt, komponeret og udført, og det kunne sagtens udvikle sig til et seriøst forhold hen ad vejen, for skiven afgiver lige lidt ekstra ved hver gennemlytning. Og der gemmer sig i bedste tilfælde måske ligefrem et par club bangers her, omend de nok lige skal i hænderne på den rette remixer, for som udgangspunkt swinger lortet herligt. Og Beck får endnu engang demonstreret sin modvilje mod såvel at stå stille som at lade sig sætte i bås. Særdeles opmuntrende".