Bøger / faglitteratur / erindringer

Con amore : min vej, min passion, mit positive livssyn


Beskrivelse


Stephanie Star (f. 1967), kendt fra Singleliv, fortæller om opvæksten i skriftende miljøer og livet som voksen. Med fokus på livet som kendis, lysten til at gå egne veje, glæden ved sex og meget mere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2017

af

af

Michael Linde Larsen

d. 24. nov. 2017

Stephanie Star er mest kendt fra tv-programmet Singleliv. Nu fortæller hun sin beretning om et levet liv fyldt med gode og dårlige oplevelser. Henvender sig til læsere, som kender hende fra medierne.

Stephanie blev født i Napoli i Italien, datter af en dansk mor og en italiensk far. Opvæksten er præget af skiftende miljøer, og da hun er syv år, flytter hun til Danmark, hvor hendes far i en årrække arbejder som restauratør i Helsingør. Den røde tråd gennem bogen er "con amore" (med kærlighed), et livligt temperament, positivitet og en stor sanselighed. Særlig fokus er der på livet som kendis, lysten til at gå egne veje, glæden ved sex og skiftende partnere. På trods af omkostningerne ved et offentligt liv fortryder Stephanie Star ingenting. Bogen er illustreret med flere billeder af Stephanie i mere eller mindre afklædt tilstand.

Det er en ærlig og ligefrem tone, der løber gennem hele bogen. I et enkelt sprog fortæller Stephanie om faktuelle begivenheder suppleret med betragtninger og holdninger. Bogen er hurtig og let læst. Den har en noget privat karakter og kender man ikke Stephanie Star i forvejen, vil de færreste nok hænge på. Til gengæld er bogen et fint eksempel på en reality-kendis, som springer ud i bogform.

Linse - jeg gør, hvad jeg vil er et andet eksempel på en reality-bog, der kan appellere til nogle af dem, som ikke læser så meget i forvejen.