Creme fraiche

Da Suzanne Brøgger (født 1944) udgav den åbenhjertige og selvbiografiske roman Creme fraiche i 1978 vakte den begejstret foragt og fascination. Den var på alle måder grænseoverskridende, og begrebet "bekendelseslitteratur" var blevet skabt. Formmæssigt befinder bogen sig et sted mellem fiktion og virkelighed, roman og essay. Indholdsmæssigt er det en energisk, veloplagt og ironisk beretning om en forfatters opvækst i Danmark og i Østen i en konstant søgen efter sin egen vej, frigjort fra traditionelle kønsroller. Vejen går for en stor dels vedkommende gennem forskellige mandlige (og kvindelige) seksuelle bekendtskaber, og der bliver ikke lagt fingre imellem, mens der eksperimenteres på livet løs. Bogen er skrevet i brudt kronologi, og man skal holde godt fast for at følge med i de hastigt skiftende bekendtskaber. Kropsbevidsthed, selviscenesættelse og intellektuelle udfordringer er gennemgående elementer i Creme fraiche, som i mangt og meget kan lede tankerne hen på Erica Jongs Luft under vingerne fra 1973. Nutidige læsere vil næppe lade sig forarge af Creme fraiche, og det er ikke mit indtryk, at den bliver læst særligt meget længere. Ikke desto mindre har den en selvfølgelig plads på bibliotekerne som et væsentligt bidrag fra 1970'ernes danske litteratur og som et værk af en stor nutidig dansk forfatter.

Read the full assessment

Det er en håbløs opgave at skulle give en beskrivelse og bedømmelse på 20 linier af en bog, som allerede er anmeldt i adskillige kronikker. Og desuden savner en almindelig hverdagsbibliotekartotalt forudsætningerne for at bedømme S. B.'s eksotiske verden og bizarre bekendtskaber. Man kan bare konstatere, at bogen handler ikke om kvindefrigørelse, for fri har hun åbenbart været, sidenhun var 2 år. Den handler lidt om kvindesolidaritet, men ikke den slags, som manifesterer sig i basisgrupper og demonstrationer, den handler først og sidst om det helt store egotrip. Og det gør denfor det meste underholdende, til tider noget langstrakt. Skal et afsnit fremhæves for kvalitet og relevans, bliver det for mit vedkommende beskrivelsen af livet på kostskolen i Silkeborg, det erfremragende og særdeles alment vedkommende. - Selvfølgelig skal vi have bogen i bibliotekerne. Og selvfølgelig vil der være læsere, som bliver forargede allerede på side 16, og som ikke harkarakter til at standseher, men læser bogen ud og bagefter kommer med den og forlanger, at vi skal kassere den, så ingen andre kan læse den - og så må vi leve med at skulle forklare dem, at detvil vi altså ikke.

Read the full assessment

Dejligt hæmningsløs, selvbiografisk roman fra en tid, hvor beskrivelser af seksuelle oplevelser af nogen blev opfattet som stærkt provokerende og af andre som frigjorte. Hvordan skal man bære sig ad m...

Read review