Books / fiction / roman

Bag facaden


Description


Kristine vokser op på Grønland i en dysfunktionel familie med vold, alkoholmisbrug og incest. Som voksen gentager hun mønsteret i Danmark, hvor hun bliver alkoholiker og omgiver sig med voldelige mænd.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2013

By

By

Lone Krøgh

d. 14. Oct. 2013

Selvbiografisk roman om et liv præget af omsorgssvigt og misbrug. For læsere af Virkelighedens verden og selvbiografiske romaner. Fin forside, som dog ikke er dækkende for indholdet.

Kristine vokser op på Grønland i en dysfunktionel familie med alkoholmisbrug, vold, omsorgssvigt og en pilfingret far. Som ung kommer hun til Danmark for første gang, men uden at falde til. Kristine har ikke noget nært forhold til nogen af forældrene og kæmper som voksen i Danmark med at komme overens med sin barndom og de svigt, hun har været udsat for. Hun gentager mønsteret med massivt misbrug af alkohol og lever sammen med forskellige voldelige mænd, og hendes søskende klarer sig ikke meget bedre. På et tidspunkt kommer Kristine til et vendepunkt og formår at komme i gang med terapi og uddannelse. Kristine Nathansen har skrevet bogen som en del af sin selvterapi. Den er skrevet i et ligefremt sprog og er opdelt i korte afsnit. At der ingen kapitelinddeling er, og at Kristines liv længe kører i ring, gør, at man sine steder kan miste både orientering og interesse.

Anna Kims En nat i Grønland, 2013, og Kim Leines Kalak, 2007, tematiserer ligeledes omsorgssvigt og svære opvækstvilkår i Grønland, om end disse romaner er i en anden litterær kvalitet end Bag facaden.

Selvbiografisk roman om en hård opvækst på Grønland, og om hvordan den sociale arv forfølger Kristine, der som voksen bliver alkoholiker og voldsoffer. Bogen er skrevet som en del af forfatterens selvterapi.



Information and editions