"Det er svært at kategorisere kvartetten, og det er vist heller ikke ligefrem den slags, de selv dyrker. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, at de har siddet i øveren og sagt, at nummeret »Dead In My Bed« er »sådan en slags no wave/ punk/ blues«. Men det er jo også mit job. Og det er svært i det her tilfælde, hvor jeg egentlig foretrækker at tage den bumlende tur gennem deres strålende debut uden at holde fast i kategorier. Men, okay, vi kommer i hvert fald omkring dreampop, punk-nerve, noise/ electronica, skæbnesvanger spoken word og en form for performanceekspressionisme et sted mellem måske Yoko Ono og Diamanda Galás".