Books / fiction for children / roman

Da havet forsvandt


Description


Nicolas er på stranden med bedstefar. Pludselig ser han en rusten ring, som han trækker op. Vandet begynder at løbe ud, synes han. Hvad skal de gøre?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. July 1999

By

By

Tove Delica

d. 23. July 1999

Nicolas skal passes af bedstefar i weekenden. På standen trækker han en rusten ring op af sandet og synes, han kan se vandet løbe ud. Senere, da man i nyhederne rapporterer at vandstanden hastigt falder i havet, bliver Nicolas meget ulykkelig. En gammel sømand og ven af bedstefar lover dog at hjælpe og finder ud af, at Hedens alfer kan trylle vandet på plads igen. Næste dag er alt i orden, og havet er som vanligt. Det går først derefter op for Nicolas, at han har været udsat for en aprilsnar. Det er en letlæst sød lille historie uden den store dramatik. Jeg synes, man mærker den franske tone i oversættelsen, og det gør sproget lidt stift. Bogen kommer i Halvmåne-serien og kan læses af børn fra 9 år, der er kommet lidt længere end den første lette læsning. Lange sammensatte ord har en hjælpende bindestreg. Bogen er illustreret med naive barnlige – og grimme, synes jeg – tegninger, der passer godt til historien.


The libraries' assessment

d. 23. July 1999

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 23. July 1999

Meget mod sin vilje skal Nicolas overnatte hos sin bedstefar, som bor tæt ved havet. Modviljen overvindes takket være bedstefaren, der ikke er en helt almindelig pensionist, og de to hygger sig. Bogen foregår i Frankrig og handler om nærhed og fællesskab. Der indflettes en pudsig episode, som opstår, da fransk tv laver en aprilspøg. Det meddeler, at havet er forsvundet, og Nicolas tror, at han er årsag til det, fordi han har trukket en prop op fra havets bund. Enkle, let stiliserede illustrationer fortrinsvis i røde og blå farver letter læseprocessen. Der gives en kort introduktion til Halvmåne-serien på en af bogens første sider, ligesom en oversigt over seriens øvrige titler på bageste side kan inspirere til yderligere læsning. Der er en god typografi, kapitelinddeling og passende med udfordringer rent sprogligt. Vanskeligere ord stavedeles første gang, de optræder. Til frilæsning for gode læsere i 3. klasse.