Da mennesket tog magten

I denne nye bog lægger Sløk den tese på bordet, at nutidens miserer startede i renaissancen, hvor antikkens værdigrundlag, menneskesyn og kosmologi blev erstattet dels af et ændret syn påuniversets opbygning og med det en ny opfattelse af gudsbegrebet, dels et ændret menneskesyn, hvor den enkelte i kraft af sine handlinger, sit held, sin dygtighed og måske hensynsløshed bliver istand til at hævde sig - få succes - eller tabe. Samtidig betoner Sløk, at der åbnes et svælg, således at den religiøse sfære for det fremstormende renaissancemenneske ikke får nogen moralskbetydning for handel og vandel. Sløk argumenterer udmærket, først ud fra billedkunstens eksempler, eksempelvis Michelangelos Kristus, en rigtig he-man uden tøj. Herefter og bogen ud knytter hannogle kapitler til om astronomiske/kosmologiske og teologisk/filosofiske overvejelser i samtiden med særlig vægt på en gennemgang af Cusanus' og Pico della Mirandolas tanker. En spændende bog, dernok, som indrømmet af Sløk, haradskilligt til fælles med tidligere bøger, hvoraf vel en del biblioteker har bogen om Cusanus, mens Sløks bog om Pico Tradition og nybrud (1957) vist er ensjældenhed, men uanset dette har en friskhed i tanke og formulering især i afsnittet om billedkunst.

Read the full assessment