Books / fiction for children

Da mor slog hjernen


Description


Billedbog. En lille pige fortæller om, hvordan hendes liv ændrer sig efter moren får en hjerneskade. Pigen må flytte hjem til mormoren, mens moren ligger på hospitalet. Savnet efter moren er stort, pigen føler sig svigtet af faren og er vred på lægerne. Endelig vågner moren, men hun er ikke længere helt den samme mor.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. June 2015

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 15. June 2015

En lille pige fortæller om, hvordan hendes verden ændrer sig, da hendes mor slår hovedet og får en hjerneskade. Billedbog for børn mellem 5 og 8 år, som rummer mange muligheder for samtale mellem børn og voksne om hjerneskader og savn af pårørende.

Verden forandrer sig brat, da den lille pige bliver hentet i børnehaven af sin mormor, som fortæller, at pigens mor har slået hovedet. Til at begynde med skal pigen bo hos sin mormor, mens faren hjælper moren på sygehuset. Senere kommer pigen hjem igen. Det gør moren også. Men meget er forandret. Vi følger familiens liv set med pigens øjne, da moren pludselig får en hjerneskade og efterfølgende skal genoptrænes. En lang og hård proces for hele familien.

Publikationen er en god samtalebog for børn og voksne, som kan være udgangspunkt for mange gode samtaler i børnehøjde om hjerneskader og især om de svære følelser, som er en del af at være pårørende til hjerneskadede.

Udgivelsen findes også som et netdokument i PDF-format: Da mor slog hjernen. Derudover har jeg ikke kendskab til andre udgivelser for den aldersgruppe om emnet.