Tiden har trukket et glemslens slør over de prøvelser, Europas folk gennemlevede i perioden 1914-18. Det er generelt en god ting, men ind imellem kan det være godt at huske, når der skal tagesstilling i nutidens konflikter, som tilsyneladende har dybe, historiske rødder. Fejltagelser indeholder uhyggelige risici for den enkelte og for landene. På denne baggrund er N.A. J.s bog om 1.verdenskrig opbyggelig læsning. I et klart, nutidigt sprog og med en fremragende disponering giver han et klart billede af krigens forudsætninger, de fatale fejlvurderinger, krigens gang, våbnenesudvikling og den tabte fred. Teksten er støttet af gode, datidige fotos, kort og plancher. Der er stikordsregister, tidstavle og en overskuelig indholdsfortegnelse. I relation til Alfaserien: Denførste verdenskrig og Heino Døygaards: Første verdenskrig virker bogen mere overskuelig og lettere tilgængelig. Den kan primært anvendes som grundlag for historieundervisning fra 7. klasse, men erogså velegnet somindividuel læsning for interesserede, som vil skaffe sig et godt funderet overblik.