Første Verdenskrig ændrede verden og synet på verden omkring os. Johs. V. Jensen skrev: ”… man ser med Krigens øjne nu og vil aldrig komme til at se anderledes.” Og derfor var interessen for krigen enorm – selv i det neutrale Danmark. Gennem alle krigsårene fyldte den voldsomt meget i datidens medier som et både fascinerende og rædselsvækkende tema. Derpå svandt interessen brat. Efter våbenstilstanden var læserne verden over trætte af alt, hvad der angik krigen og dens rædsler, skrev en dansk forfatter og krigsdeltager senere. Sidst i tyverne dukkede emnet dog op igen med det store krigsbogsboom ført an af tyske Remarques Intet Nyt fra Vestfronten; et boom, der også rummede en håndfuld danske bøger, som dog ikke blev kommercielle successer. Danmark befandt sig således i frontlinjen midt mellem de krigsførende magter under Første Verdenskrig – som neutralt land. Men det betød ikke, at den danske debat var neutral. Der blev skrevet og debatteret om krigen fra alle tænkelige vinkler, tegnet satiretegninger og skrevet digte, filmet og malet, aviserne og bladene var fyldte med krigsstof. Ud over selve krigsstoffet: våbnene, krigens gang, udviklingen på fronten, osv. debatteredes temaer som: tysk kultur versus fransk-engelsk civilisation. Eller tysk kultur som værn mod slavisk barbari, fransk dekadence og engelsk materialisme. Mange af disse ting havde en øjebliksaktuel karakter, som måske kan forklare, hvorfor krigen ikke fylder meget i den danske litteratur- og kulturhistorie i dag. Men alligevel er de i høj grad værd at se på, da de fortæller historien om krigens aftryk på en neutral småstat, der både geostrategisk, handelsmæssigt og kulturelt bogstavelig talt og i overført betydning befandt sig midt mellem de vigtigste krigsførende magter.
Krigen kom til at udgøre det store vandskel mellem de gode gamle dage og en usikker fremtid. Johs. V. Jensen nævnte også om dette aspekt i den citerede passage: ” … man vil altid huske den store Idyl før Krigens Udbrud ved Kontrastforholdet som et forsvundet Land, man aldrig kan vende tilbage til, selv om man endnu til Stadighed lever midt i det.” Dén oplevelse kom i høj grad til at præge mellemkrigstidens syn på verden og krigen, også i en dansk sammenhæng.
ørste Verdenskrig ændrede verden og synet på verden omkring os. Johs. V. Jensen skrev: ”… man ser med Krigens øjne nu og vil aldrig komme til at se anderledes.” Og derfor var interessen for krigen enorm – selv i det neutrale Danmark. Gennem alle krigsårene fyldte den voldsomt meget i datidens medier som et både fascinerende og rædselsvækkende tema. Derpå svandt interessen brat. Efter våbenstilstanden var læserne verden over trætte af alt, hvad der angik krigen og dens rædsler, skrev en dansk forfatter og krigsdeltager senere. Sidst i tyverne dukkede emnet dog op igen med det store krigsbogsboom ført an af tyske Remarques Intet Nyt fra Vestfronten; et boom, der også rummede en håndfuld danske bøger, som dog ikke blev kommercielle successer. Danmark befandt sig således i frontlinjen midt mellem de krigsførende magter under Første Verdenskrig – som neutralt land. Men det betød ikke, at den danske debat var neutral. Der blev skrevet og debatteret om krigen fra alle tænkelige vinkler, tegnet satiretegninger og skrevet digte, filmet og malet, aviserne og bladene var fyldte med krigsstof. Ud over selve krigsstoffet: våbnene, krigens gang, udviklingen på fronten, osv. debatteredes temaer som: tysk kultur versus fransk-engelsk civilisation. Eller tysk kultur som værn mod slavisk barbari, fransk dekadence og engelsk materialisme. Mange af disse ting havde en øjebliksaktuel karakter, som måske kan forklare, hvorfor krigen ikke fylder meget i den danske litteratur- og kulturhistorie i dag. Men alligevel er de i høj grad værd at se på, da de fortæller historien om krigens aftryk på en neutral småstat, der både geostrategisk, handelsmæssigt og kulturelt bogstavelig talt og i overført betydning befandt sig midt mellem de vigtigste krigsførende magter.