Bøger / faglitteratur

Dagen og vejen : en rejse i cykelsæsonen


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2014

af

af

Henrik H Pedersen

d. 11. apr. 2014

Til voksne læsere af bøger om den professionelle cykelsport. Bogens flotte forside fra en barsk etape i Giro d'Italia skal nok være med til at sælge bogen blandt mange andre eksisterende cykelsports-bøger. Det trækker sikkert også læsere til, at bogen har et forord af Jørgen Leth, hvilket også er nævnt på forsiden.

Forfatter Morten Okbo og fotograf Jakob Kristian Sørensen fulgte i 2013 efter den store cykelsports karavane igennem syv store løb. Sprogligt set er vi ovre i en original, ofte poetisk og personlig reportagestil, hvilket er gældende fra bogens første kapitel om Milano-San Remo og til sidste afsnit om Lombardiet Rundt som lukker sæsonen af. Indimellem førnævnte løb er vi desuden vidner til den store forårsklassiker Flandern Rundt og de tre store etapeløb Giro'en, Tour de France og Vueltaen. Genremæssigt er her tale om en anderledes cykelsportsbog, hvilket også skyldes Jakob Kristian Sørensens fotografier, som ofte har nogle usædvanlige motiver og pudsige skæve detaljer.

Bogen er usædvanlig i sin reportagestil og billedside. Morten Okbo er dog i sin stil beslægtet med andre af cykelsportens originale forfattere som Jørgen Leth og Joakim Jakobsen.

Original og overraskende bog om den professionelle landevejscykling. En bog der primært skildrer cykelløb i sin rå essens og ikke så meget dopingsnak her. Så overordnet set den bedste bog om emnet i mange år.