Books / fiction / roman

Dagsordenen


Description


Kritisk og tragisk farce om en række historiske begivenheder og nøglepersoner, som var medvirkende til Hitlers vej til magten og 2. verdenskrigs udbrud.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Oct. 2019

By

By

Line Hoffgaard

d. 8. Oct. 2019

Med psykologisk indsigt, sarkasme og ironi udrulles en række politiske og historiske scenarier, som banede vejen for Hitlers magt og 2. verdenskrigs udbrud. En essayistisk roman baseret på historiske begivenheder, som appellerer til især mandlige læsere af skønlitteratur om politiske magtspil og optakten til 2. verdenskrig.

20. februar 1933 inviteres 24 magtfulde tyske industrimagnater fra firmaer som BMW, Siemens, Opel og Krupp til møde hos Göring og Hitler. Efter mødet udskrives der klækkelige checks til Hitlers valgkamp. En alvidende fortæller dykker med slet skjult sarkasme ned i historiske og politiske begivenheder og i en række nøglepersoners tanker og handlinger, som medvirkende til 2. verdenskrigs udbrud, herunder indlemmelsen af Østrig. Den franske forfatter Éric Vuillard har vundet den prestigefyldte "Prix Goncourt" for romanen, som er hans første på dansk.

Tragikomisk politisk farce om optakten til 2. verdenskrig. Vuillard dykker ned i den menneskelige psykes svagheder i det politiske magtspil og retter en skarp kritik af årsagerne til krigsudbruddet. For det fulde udbytte af romanen er interesse og kendskab til nøglepersoner og begivenheder i Tysklands historie i 1930'erne en fordel. Appellerer til en smallere - især mandlig - målgruppe.

Kan tilnærmelsesvis sammenlignes med romanen Oostende 1936Sidste nyt fra Berlin eller den faglitterære bog Sidste nyt fra BerlinKan tilnærmelsesvis sammenlignes med romanen Oostende 1936 eller den faglitterære bog .


Weekendavisen

d. 25. Oct. 2019

By

By

Adam Holm

d. 25. Oct. 2019



Information and editions