Film / fiction / tv-serier

Damages

Sæson 1, disc 2


Description


Den nyuddannede, ambitiøse Ellen Parsons får job i et advokatfirma i New York. Det ledes af den magtfulde, udspekulerede Patty Hewes, der gør Ellen til sin protegé. Patty skyr ingen midler for at styrke sin magt. Ellen lærer hendes metoder, men erfarer også den personlige pris det koster at vinde sager, hvor liv og ufattelige formuer er i spil.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. June 2014

By

By

Frans Rasmussen

d. 6. June 2014

Amerikansk tv-serie med 5 sæsoner og i alt 59 episoder, produceret i 2007-12. Med sin nuancerede og kringlede historie fra advokat-miljøet i New York henvender den sig til alle, der kan lide den lange fortælling med thriller-elementer og konstante overraskelser. Fra 15 år.

Den unge, nyuddannede Ellen Parsons får en stilling som advokatfuldmægtig hos den succesfulde new yorker-advokat Patty Hewes. Patty beundres for sin dygtighed, men er kold, kynisk og despotisk som person, og i hendes kampe for at vinde sager skyr hun intet middel. Gennem serien lærer Ellen i sin rolle som Pattys protegé hendes metoder. I Ellens første sag kæmper hun mod den rige forretningsmand Frobisher, der kommer til at involvere hendes egen familie. Hver sæson har sin gennemgående historie, men der er også temaer, der forfølges gennem hele serien, ligesom nye vinkler, sidehistorier og uventede motiver dukker op og fastholder interessen gennem alle episoder.

Serien ligger langt fra den traditionelle advokatserie. Med sin flash forward-fortællemåde og sit fascinerende puslespil med særdeles mange brikker af motiver og personer, kan serien i sin stemning minde om Twin Peaks. Med sin vinkel på kriminalsagerne, hvor man ser dem både fra forbrydernes og myndighedernes side er der lighedspunkter med The wire.

Glenn Close er eminent som Patty Hewes, der gemmer sit sande ansigt bag sager om social retfærdighed. Det er en fremragende serie, som man ikke slipper, fuld af suspense og med psykologisk dybde.