Forståelse mellem folkene må bygge på forståelse af kulturbaggrunde, ikke mindst på sproget. En genvej til i alt fald nogen forståelse, som er lettere at lære, er maden. Madkulturen erumiddelbart tilgængelig og et godt udtryk for et folks kultur. Skriver Henrik Nordbrandt i forordet til denne kogebog, som skal føre brugeren lidt ind i den verden, hvor han selv har taget ophold ide seneste fem år. En kogebog, som i høj grad bygger på personlige valg og fravalg (Nordbrandt kan ikke lide fjerkræ, derfor kun to kyllingeopskrifter), og på personlige afprøvninger og opskrifter,som måske derfor skal tillempes brugerens egen smag. Ikke en glittet, strømlinet opskriftsamling med 'internationale' retterellertillempederegionaleretter, men en højst personlig bog i hviskommentarer og forbindende tekster, man når et stykke ad vejen til forståelsen af en fremmed kultur. En bog, hvor smagen og lugten af køkkenet stiger op fra siderne og hvor fotografierne fortællerom hvor maden kommer fra, ikkehvordan den ser ud, færdigtilberedt og overhældt med gelatine. Her er gode supper, dolma'er til et dansk hverdagskøkken, salater, fisk desserter, hele den tyrkiskemusik og også kogte fårehoveder, maver osv. For de mange, der vil prøve noget nyt, har oplevet Tyrkiet som turister, eller gerne vil spise sundt. Marianne Stürups Det tyrkiske køkken (1986) ogLademanns tyske Tyrkisk køkken (1992) står på hylderne i forvejen.