"Den estisk fødte sangerinde, som vist mest slår sine folder i Aarhus, har fundet sammen i et velfungerende duosamarbejde med pianisten Simon Eskildsen, og på "Dance Of Sounds" gør bassisten Adrian Christensen og trommeslageren Daniel Sommer dem behageligt selskab. Röivassepp forekommer at tilhøre den kategori af sangere, som betrageter stemmen som et instrument i sig selv. I et i øvrigt glimrende sangudvalg, hvor næsten alle sange er skrevet af hende selv, er Stephen Sondheims fremragende evergreen "Send In The Clowns" minsandten blevet inkluderet i et ganske originalt og rytmisk diskret arrangement, som det er værd at hæfte sig ved ... Moderat moderne jazz med en fin og sympatisk forgrundsfigur ... En strålende udgivelse".