Spændende fortælling om det store bunkeranlæg i Rold Skov, som i 2022 åbnede for offentlig adgang. Hør om stedets historie og funktion, og få be- eller afkræftet mange af de myter, som omgiver stedet. For læsere interesserede i anlægget eller den kolde krig.
Bunkeranlægget REGAN Vest ligger 60 meter under jorden i Rold Skov, og var udset til at huse regeringen og dronningen i tilfælde af krig. Atombunkeren var i mange år omgivet af hemmeligheder og rygter, men i 2010 udkom 1. udgave af denne bog, Danmarks dybeste hemmelighed, som for alvor satte anlægget på Danmarkskortet, og i 2022 åbnede REGAN Vest som et populært museum. I nærværende 4. udgave fortælles historien om anlægget, og det sættes ind i den rette historiske kontekst. Vi hører om opførelsen, rummenes indretning og funktion, og hvad der ville ske ved et atomangreb. På det overordnede plan fortælles om de politiske og administrative overvejelser under den kolde krig. Velillustreret og med tekstbokse der indeholder anekdoter og historier.
Bogen er skrevet i en letforståelig faglig stil, som både fortæller om Danmark under den kolde krig og samtidig giver et unikt indblik i anlægget.
Teksten er opdateret med nye informationer om anlægget, men er stort set identisk med 3. udgave Danmarks dybeste hemmelighedRegan Vest fra 2014. Formatet er dog blevet større (A4) og der er tilføjet flere billeder. Illustreret guide kan findes i Regan VestTeksten er opdateret med nye informationer om anlægget, men er stort set identisk med 3. udgave Danmarks dybeste hemmelighed fra 2014. Formatet er dog blevet større (A4) og der er tilføjet flere billeder. Illustreret guide kan findes i .