Bøger / faglitteratur

Danmarks skæbnetime : en beretning om svenskekrigene 1657-60


Beskrivelse


Bogen er udgivet som optakt til 350 årene for den dansk-svenske krig 1657-1660, som ikke blot involverede Danmark og Sverige, de to krigsførende lande, men også en række andre europæiske lande bl.a. Holland og England.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Knud Weile

2006

I første gennemsyn ligner denne lille bog mest af alt en spilmanual, men går man mere i dybden, er det faktisk et stykke letlæst og godt populariseret danmarkshistorie. Forfatteren beskriver kort krigsbegivenhederne, krigsførelsen, de vigtigste feltherrer på begge sider og svenskekrigene som en del af magtkampene mellem de dominerende magter i Europa i det 17. århundrede. Fortællingen om krigene er flot illustreret med gengivelser af samtidige stik, senere tiders nationalromantiske skildringer af perioden (fx fra Gøngehøvdingen) og ikke mindst næroptagelser fra en udstilling af dioramaer, der kan ses på Brønshøj Museum. Svenskekrigene var mindre krige i den europæiske periferi, men de var skæbnesvangre og ødelæggende for Danmark, som det levende skildres set med danske øjne og solidt forankret i forfatterens udgangspunkt, Brønshøj-området, hvor svenskekongen under belejringen af København i næsten to år havde en stor befæstet krigslejr, Carlstad. Her findes også (snart i nye og flotte omgivelser) Brønshøj Museum, der handler om svenskekrigene og svenskernes lejrfæstning vest for København, og bogen fungerer ikke mindst som supplerende læsning i forbindelse med et besøg på museet. I øvrigt er der ikke meget nyere læsestof om svenskekrigene, og denne letlæste bog er en god introduktion til emnet for opgaveskrivere fra folkeskolens ældste klasser og historisk interesserede.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 175 (2007)

af

af

Jørgen Krøigård

Nr. 175 (2007)