Books / nonfiction

Danmarks tidlige kristendom


Description


En kort introduktion til det danske riges tidligste historie fra ca. år 850 og 300 år frem, med særlig vægt på konge- og kirkehistorie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Dec. 2011

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 28. Dec. 2011

Denne korte introduktion til den tidlige danske kirke- og kongehistorie retter sig mod kirkeligt engagerede mere end historieinteresserede.

Forfatterne der er hhv. historiker og klassisk arkæolog, giver en kort introduktion til den tidligste danske kirkehistorie, som samtidig uundgåeligt bliver en gennemgang af det danske riges tidligste politiske historie. Forfatterne gennemgår de skriftlige kilder om det danske rige, i de første år. Det er perioden fra ca. midten af 800-tallet til midten af 1100-tallet, hvor den femte Estridssøn, kong Niels, som bekendt dør i sommeren 1134. Forfatterne ser "danernes kristning" som en løbende proces, som ikke var afsluttet før midt i 1200-tallet, men ellers indeholder bogen ikke stof, der ikke findes i de fleste gennemgange af nationens historie for perioden. Bogen er i et simpelt udstyr, og selvom sproget er flydende og ligefremt, løfter det ikke læseoplevelsen over det ordinære. En efterskrift af præsten ved Nathanaels Kirke, der udgiver værket, handler om det bibelske missionsbud, og skaber i højere grad uklarhed end overblik mht. bogens egen mission.

Forfatterne har udgivet en række bøger om bibelsk/historisk emner for samme opdragsgiver senest Romerne i Judæea, 2010. Selvom de denne gang behandler danske forhold, må vi forvente en efterspørgsel som på de tidligere udgivelser.

Kort introduktion til det danske riges tidligste historie fra ca. 850 og 300 år frem med særlig vægt på konge- og kirkehistorie.