Denne omfattende og detaljerede fremstilling af dansk fagbevægelse retter sig primært mod interesserede i fagbevægelsens historie og kan finde anvendelse i undervisnings- og studiesammenhænge på flere niveauer.
Forfatteren er historiker ved Aalborg Universitet. Hans doktorafhandling skildrer fagbevægelsens historie fra starten i 1870'erne frem til 1950. Efter nogle indledende afsnit om afhandlingens opbygning og tidligere værker om fagbevægelsen følger en kronologisk gennemgang hvor fagbevægelsens udvikling skildres i en række faser dækkende starten, opsvinget i 1880'erne, gennembruddet og konsolideringsfasen frem til 1914. Herefter fagbevægelsen i en konfrontationsperiode fra 1914-1940 og tiden frem til 1950. Kapitlerne omfatter en gennemgang af fagbevægelsen i den pågældende periode, de enkelte fags historie og den faglige bevægelse. Værket behandler dermed udviklingen set ovenfra og nedenfra. Samtidige fotos supplerer teksten, og bogen udgør et vigtigt bidrag til forståelsen af fagbevægelsens udvikling.
I 1989 udkom den kortfattede Niels Finn Christiansen: Fagbevægelsens historie senere genudgivet i 2008. LO udgav i 1998 et stort jubilæumsskrift i 2 bind om LO's historie Fremad og atter fremad skrevet ud fra organisationens egen selvforståelse.
En velskrevet og detaljeret fremstilling af dansk fagbevægelses historie fra den spæde start i 1870'erne frem til 1950.