Genudgivelse af det kendte værk om dansk sproghistorie med masser af konkrete eksempler på det danske sprogs udvikling fra runeindskrifterne op til sproget i dag. For både sprognørder, fagfolk og alment interesserede i dansk sprog- og kulturhistorie.
3. udgave af Dansk i tusind år skrevet af sprogprofessoren Allan Karker. Bogen beskriver bogstaveligt talt det danske (skrift-)sprogs tilblivelse og udvikling fra de tidligste runekilder og overgangene til senmiddelalderens dansk og til gotisk og latinsk alfabet. Undervejs er der i den løbende tekst indsat bokse med eksempler med citater og indskrifter på og sammenstilling af bogstavernes og ordenes betydning. Desuden enkelte illustrationer. Bogen afrundes af Anna Holmens artikel "Et blik på fremtiden" om dansk sprog status og tilstand i dag. Desuden registre, litteraturhenvisninger og kilder. Bogen har i mange år været anvendt på universiteternes danskstudie.
Udgaven her er revideret med forbedret grafisk gengivelse af de oprindelige runeskrifter og translitterationer og et opdateret afsnit om det danske sprogs tilstand. Her peges på, at dansk måske er klemt, men at det er levende og i udvikling. Engelsk betragtes i dag som et andetsprog mere end en trussel.
Karker har tidligere også udgivet Politikens sproghistorieDansk sproghistorie. Bind 1 : Dansk tager form og har bidraget til det fornemme faglige standardværk Dansk sproghistorie. Bind 1-6Karker har tidligere også udgivet Politikens sproghistorie og har bidraget til det fornemme faglige standardværk Dansk sproghistorie. Bind 1-6.