Books / nonfiction / essays

Dansk kultur : en vennegave


Description


72 artikler af den danske forfatter og billedkunstner Mikael Witte (f. 1952), som forholder sig bredt til dansk kultur og kunst, natur, historie og menneskeret. Artiklerne har været bragt i forskellige danske aviser over en periode på ca. 40 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. July 2017

By

By

Thomas Ry Andersen

d. 5. July 2017

To artikelsamlinger der viser den danske forfatter og billedkunstner Mikael Wittes engagement i den hjemlige samfundsdebat og hans indlæg om tysksproget kultur gennem 40 år. For læsere med interesse for samfundsrelevante spørgsmål og tysksproget kultur.

Her foreligger to bind med Mikael Wittes artikler, som har været bragt i forskellige danske aviser over en periode på ca. 40 år. Størstedelen stammer fra Dagbladet Information. I "Dansk kultur", der består af 72 artikler, forholder han sig bredt til dansk kultur og kunst, natur, historie og menneskeret. "Tysk kultur" indeholder 51 af hans artikler om tysksproget kultur med indlæg om kejsertidens Tyskland, Weimarrepublikken, Nazityskland, DDR og Forbundsrepublikken. Mikael Witte (f. 1952) var i 1970'erne og 1980'erne en markant agitator på venstrefløjen og skabte især debat med sin penicillin-svineplakat "Danske svin er sunde, de strutter af penicillin" i 1978.

Artiklerne viser Witte som en ivrig, vidende og engageret debattør, der skriver med kant og noget på hjerte. Wittes grundindstilling er venstreorienteret, og det skinner tydeligt igennem i bøgernes artikler, der spænder vidt med emner som bl.a. politik, krig, litteratur, (plakat)kunst, Berlin og Günter Grass. Mest at hente for læsere med interesse for debatten i 90'erne og 00'erne.

Samtaler med tidsånden og opråb imod den er en artikelsamling fra Ejvind Larsens 50-årige karriere på Dagbladet Information.