Dr. phil. Mikael Wivels bog om forrige århundredes danske kunst er på alle måder et mammutværk. Det er velskrevet på en måde, så alle almindeligt kunstinteresserede kan være med. Det former sig som en lang storslået fortælling, hvorfor det er mindre velegnet som opslagsværk. Man skal også holde sig for øje, at det er baseret på nogle meget personlige valg med den vægtning og de fravalg, det medfører.
Wivel fremhæver 7 kunstnere, hvis spor, han hævder, er blevet fortolket gennem århundredet. Således vægtes sammenhænge i højere grad end modernistiske brud. De 7 - Philipsen, Ring, Hammershøi, Willumsen, Bindesbøll, Skovgaard og Larsen Stevns - repræsenterer hver en form for lys fra det impressionistiske over det symbolistiske til det kristne. Det redegøres der grundigt for, hvorefter fortællingen udfolder sig kronologisk for at ende med lyset fra Olafur Eliassons The weather project, 2003. Det er medrivende læsning med overraskende pointer. En klassisk form for kunsthistorie, hvor den personlige udlægning er en styrke, men dermed ikke en absolut sandhed om perioden. Flot illustreret og forsynet med litteraturliste og register.
Perioden dækkes af oversigtsværket Ny dansk kunsthistorie bd. 5-10, 1994-96, men det er Jens Jørgen Thorsen: Modernisme i dansk malerkunst, 1987 bogen kan sammenlignes med. Han har et ganske andet modernistisk udgangspunkt, og derfor supplerer de to bøger hinanden.
En veloplagt fortalt og meget personlig rejse gennem forrige århundredes danske kunst.