Du har sikkert hørt om både varulve og kæmper, men kender du mon også hyldemor, gravsoen og åmanden? Her kan uforskrækkede børn, fra 9-13 år, læse om en række af de uhyggelige væsener, som man gik og frygtede i gamle dage.
Engang troede folk fuldt og fast på, at naturen myldrede med overnaturlige væsener. Væsenerne forårsagede sygdom og død, og når der skete noget, som man ikke kunne forklare, så fik de også skylden. Flere af vores udtryk, fx "ellevild", "bjergtaget" og "mareridt", stammer fra tilstande, som mennesker kunne blive hensat i, hvis de havde mødt nogle af disse væsener. I sin bog præsenterer Kenneth Bøgh Andersen 25 danske sagnvæsener. Man kan læse om de forskellige væseners kendetegn og hvorfor man helst skal undgå at møde dem. Og man får også gode tricks til, hvad man skal gøre, hvis det alligevel skulle ske. Bogen er illustreret af Kristian Eskild Jensen, og tager udgangspunkt i ældre folkemindesamlinger.
Rigtig velskrevet og spændende oplagsværk, der præsenterer nogen temmelig gruopvækkende skabninger. Bogen er underholdende, lærerig, og fyldt med superflotte og forholdsvis uhyggelige illustrationer, der rammer den helt rette grad af hyggelig, rygrislende uhygge.
I Mysteriet om helhesten og andre dødsvarslerMonstreFabeldyr og andre magiske skabninger handler det også om dansk folketro, mens du i Monstre og Fabeldyr og andre magiske skabninger kan møde flere skabninger, som det vil være en god idé at gå i en stor bue udenomI Mysteriet om helhesten og andre dødsvarsler handler det også om dansk folketro, mens du i og Fabeldyr og andre magiske skabninger kan møde flere skabninger, som det vil være en god idé at gå i en stor bue udenomI Mysteriet om helhesten og andre dødsvarsler handler det også om dansk folketro, mens du i Monstre og kan møde flere skabninger, som det vil være en god idé at gå i en stor bue udenom.