Bøger / faglitteratur / interviews

Danskerne findes i mange modeller : portrætter af 15 unge med bindestregsidentitet


Beskrivelse


15 interviews med unge med en flerkulturel baggrund. En flot portrætbog, der kan indgå i debatten om danskhed, identitet og et multikulturelt samfund.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2021

af

af

Jytte Bræmer

d. 6. maj 2021

15 interviews med unge med en flerkulturel baggrund. En flot portrætbog, der kan indgå i debatten om danskhed, identitet og et multikulturelt samfund.

Grænseforeningen har siden 2009 uddannet såkaldte kulturmødeambassadører. Det er et projekt, der tog sit udgangspunkt i mindretalsarbejdet i Sydslesvig, men som er udvidet til at være et dialogkorps, som består af unge studerende mellem 18 og 30 år med vidt forskellige minoritetsetniske baggrunde. De har sloganet " Danskerne findes i mange modeller". Det er interviews med de unge om det at være dansk, det at være hjemhørende i flere kulturer, fordomme, traditioner, sprogets betydning mv. Et forord primært om det dansk-tyske forhold gennem tiden. Et efterskrift om, hvordan grænselandsproblematikken og det at være en del af såvel en tysk som en dansk kultur kan perspektivere det at være flerkulturel mere generelt. Illustreret med portrætfotos af de 15 unge.

Det er en grafisk flot bog. Det er velformulerede og velintegrerede unge, der sætter ansigt på en problemstilling, der oftest i samfundsdebatten kædes sammen med problemer. Det giver en personlig vinkel på temaet, og det at sætte ansigter på, fremmer ofte forståelsen. Kritikere kunne indvende, at det alle er unge med en videregående uddannelse, og de derfor ikke er repræsentative for unge med en blandet kulturel baggrund. Det er er et forsøg på brobygning og ønsket om dialog og kulturforståelse.

Kan sammenlignes med Dansk identitet - set med brune øjne.