Billedfagbog om schäferhvalpen Darios oplæring til politihund. Vi møder Dario som 12 uger gammel og følger ham til han får lov til at komme med på patrulje som 9 måneder gammel. De fleste billeder, klare farvefotos, er fra træningsbanen hvor hunden klarer sig fint, derimod ser vi ikke billeder fra privatsfæren hvor Dario spiser både ryatæpper og indtrækket i familiebilen! Der er heller ikke billeder fra politiindsatser med hunde, f.eks. demonstrationer og lignende. Afsluttende er der et par faktasider om politihunde og arbejdet som hundefører i politiet og så har Dario selvfølgelig fået sin egen side på nettet. For børn med interesse for hunde og politi, fra ca. 5-10 år.