Bøger / faglitteratur / vejledninger

Datingens psykologi : hemmeligheden til succes med kvinder


Beskrivelse


Med udgangspunkt i 25 psykologiske principper, og baseret på forskningsresultater og illustreret med konkrete eksempler, gives gode råd til mænd om at blive bedre til at date kvinder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2013

af

af

Grethe Lorentzen

d. 15. aug. 2013

Bogen er skrevet til og for mænd med gode råd om succesfuld dating af kvinder baseret på 25 psykologiske principper, der er i spil i interaktionen mellem mænd og kvinder.

JDL underviser i psykologi og har tidligere udgivet en bog om kropssprog for studerende og jobsøgere. Her handler det om at score, for mænd. Med udgangspunkt i 25 psykologiske principper, og baseret på forskningsresultater og illustreret med konkrete eksempler, giver JDL indsigtsfulde råd til mænd om at blive bedre til at date kvinder. De 25 principper er vigtige for kvinder, når de leder efter en partner, og de spænder over overskrifter som fx Social værdi, Assertiv føring, Tryghed, Spænding og Hemmelige tests (de tests kvinder afprøver på en date). Disse bliver glimrende illustreret undervejs i bogen, som er opbygget i 9 faser, der afspejler et dating-forløb. Der er ekstramateriale på evidating.dk, som er tilgængeligt ved udgivelsen. Det er forfriskende at se en god bog om dating for mænd, hvis råd er gode især i kraft af, af de tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for kvinder.

De fleste bøger om dating og kærlighedsrelationer er henvendt til kvinder, som fx Ørtings bøger. Dog er der også Martin Uciks bog Kvinder! - en manual for mænd : det integrale parforhold, 2013.

Med "fare" for, at (nogle) mænd kan fortabe sig selv i ønsket om at opfylde kvinders behov når de følger dating-rådene i denne bog, så er det med den mandlige integritet i behold en indsigtsfuld bog om succesfuld dating af kvinder.


Information

d. 7. okt. 2013

af

af

Anders Haahr Rasmussen

d. 7. okt. 2013