Den engelske forfatter Robert Swindells har efterhånden en række udgivelser bag sig inden for børne- og ungdomsbøger. En del af udgivelserne har været science-fiction; og fremtidsvisioner erogså hvad denne bog omhandler. Vi befinder os i år 2100, og dog drejer det sig hverken om rumvæsener eller højteknologiske samfund; snarere tværtimod. Teknologien synes egentlig at være gået i stå,men det er heller ikke forfatterens ærinde. Derimod er det udviklingen mod det totalitære, der ligger forfatteren på sinde. I et totalitært overvågningssamfund er menneskene opdelt i en besiddendeklasse omgivet af luksus og bosat i lukkede forstæder, og en stor restgruppe uden arbejde og penge og hutiende sig igennem tilværelsen i ødelagte storbyer. I denne skræmmende fremtidsvisionfortælles kærlighedshistorien mellem forstadspigen Zoe og drengen Daz fra det undertrykte bysamfund. Zoe og Daz skiftes til at fortælle deres historie, men da Daz' skolegang er meget mangelfuld, erhan ikke særlig god tilat stave, og det bærer hans bidrag kraftigt præg af. En teknisk finesse, som er glimrende gennemført, ikke mindst takket være en god oversætter, men som vanskeliggørlæsningen i så høj grad, at det nok vil skræmme en del læsere væk. Samfundsbeskrivelsen kan minde en hel del om apartheid-samfundet i Sydafrika, og bogen kan derfor udmærket bruges i enundervisningssituation. En på mange måder spændende, men læsemæssig svær historie for de 13-16-årige.