Ole Hyltoft vil med sin nye roman, der er første halvdel af en dobbeltroman, give et billede af arbejder- og kunstnerkredse i tiden lige efter befrielsen i 1945 i København og følgeudviklingen senerehen. Det hele begynder så lyst med studenten Kim, der kommer ind fra provinsen og med det samme glider ind i en kunstnerklike, som har udgjort en modstandsgruppe. Men snart kommerder mørkere toner ind. Der er noget med en ung digter, som er blevet likvideret af sine egne i gruppen, og hans pige, Li, er besat af tanken om at hævne ham. De to bliver forelskede i hinanden, hanflytter ind hos hende og hendes far, en gammel arbejder, og bliver svajer samtidig med at han studerer. I kunstnerkliken optræder også andre, fars drenge med penge og politikere in spe, folk somallerede er ved at mele kagen og tegne fremtidens Danmark. Kim kan sammen med dem alle, og står i 1955, hvor bogens anden halvdel begynder, med en cand. jur. eksamen klar til en betydelig karriere.Man skal ikke af bogenslette, impressionistiske form og underholdende egenskaber udlede, at den er overfladisk, tværtimod. Den virker som et maleri med byen København, der står med sarte farver,og rundt omkring et væld af personer, der efterhånden hver enkelt står lyslevende.