Angelo Hjort fortsætter her sin bredt anlagte romanserie om Østerbro og det indre København under besættelsen, som den formede sig for den jævne befolkning. Han giver sig god tid, dette bindbegynder i 1943 og når frem til den såkaldte "krystalnat" samme år, hvor tyskerne slog til over for de danske jøder. Det er en kollektiv-roman, hvor enkelte personer fra de foregående bind blivertrukket frem i lyset, og hvor handlingen ligesom en film holdes sammen af klip fra samtidige avisartikler, politikertaler og cirkulærer. Vi lærer et væld af personer at kende, arbejdere,småhandlende, kollaboratører og småkriminelle. Hjort har en hukommelse som en Rifbjerg, der gør at tidsbilledet og atmosfæren virker helt overbevisende. Byen får liv gennem den minutiøse skildring.Jeg synes slet ikke, at Hjorts spændende romanserie, som allerede nu kan betegnes som et hovedværk i dansk litteratur, har fået den udbredelse den fortjener. Men det må næsten komme, for den kanlæses af enhver, og så er denspændende og underholdende, ironisk og kritisk.