De sidste mange år har det handlet om børn : digte

Lyriklæsere møder her et digter-jeg der intenst og nærværende kredser om opbrud i følelser og søgen efter ståsted. Ikke usædvanlige islæt for genren der også her henvender sig til et smalt, men også vedholdende og kvalitetsbevidst læsersegment. Der er stadig læsere af lyrik derude, og mange vil finde genkendelse og identifikation i Christian Dorphs knækprosa om et digter-jeg der står midt i livet. Formidling, ja, men som med megen anden lyrik, det afhænger af hvem der spørger!.

Christian Dorph der måske er mere kendt for sine to "krimi-noir" sammen med Simon Pasternak, åbner et digterisk rum om parforholdets facetter, om at leve med savnet og erindringen om den døde mor, om gensidige (u)indfriede forventninger, om seksualitet ikke mindst og hverdagens mange andre store og små trivialiteter. Meget tårner sig op skildret i en anspændt og fortættet tone der determinerer digter-jeg'ets eksistentielle vilkår. Dorph skriver flot og med tilpas slebne billeder der ofte "funkler" lidt ekstra ved genlæsning.

Dorph har tidligere udgivet digtsamlingerne Et stykke tid, 1992, Kontinuum, 1995 og Popcorn, 2000. Tre lyrikudgivelser der med tanker, refleksioner og kredsen om parforhold også har kant og berøring mod nærværende titel. Se også www.litteratursiden.dk/forfattere/christian-dorph.

En digtsamling hvor Dorph med sproglig virtuositet blotlægger et digter-jeg's tanker og dets kredsen om længsler, drømme og håb, om at ændre, om noget anderledes end det der er her lige nu!.

Read the full assessment

På overfladen stringent og ukompliceret og i et forholdsvis hverdagsagtigt sprog udfoldes associationsrige overvejelser om forfatterens liv som mand. I den brede offentlighed – herunder også hos und...

Read review