Books / nonfiction

De store tænkere : Berlingske filosofi bibliotek. Pascal


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Per Schou

d. 19. Dec. 2018

Forfatteren beklager den sparsomme danske Hegel-forskning, der må ses i lyset af Kierkegaards negative holdning til H. En lille bog i Gads Biograf iserie og Jon Elsters Pax-bog (begge 1967) med udvalg af hovedværket »Åndens fænomenologi« supplerer den foreliggende på udmærket måde. Dispositionen svarer til seriens tidligere bind: en indledning med fyldige biografiske oplysninger, en gennemgang af Hegels tænkning med eftertidens stillingtagen til den og til sidst selve teksterne. Megen kritik har lydt om H's spekulative tale, men forf. tager sig for at vise Hegels betydning idag med hans krav om Sandheden i videnskaben mod vor tids pragmatisme. Værkerne fremstilles i et alsidigt udvalg, ordnede efter pædagogiske synspunkter med stigende sværhedsgrad, alt oversat for første gang til da. (af forf.) og forsynet med noter. Kommenteret gennemgang af en del nyere, fortrinsvis tysk, litt. om H. Anskaffelse som seriens øvrige bind.


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

J. B Friis-Hansen

d. 5. Apr. 2019

Bind 9. Stoikerne. Professor Sløks introduktion til stoikerne er mere refererende end seriens øvrige bind. Årsagen er, at store dele af stoikernes værker er gået tabt, men deres tanker kendes fra gengivelser og som genklange i den bevarede samtidslitteratur, og de kan spores som lange dønninger op gennem vor kulturs historie. Af tidligere oversatte filosoffer af denne skole finder man: antologien Seneca og Epiktet, medens Marcus Aurelius ikke er repræsenteret. Bogen giver et omfattende billede af stoicismens tankeverden, alsidigt belyst og gedigent fremstillet på grundlag af vor tids viden.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

J. B Friis-Hansen

d. 19. Dec. 2018

Bind 10. Descartes. Med Descartes afsluttes 1. række af filosofi-biblioteket. Det har givet os lejlighed til at konstatere, at filosofiens klassikere er forhavsende letfattelige, at de er langt bedre tjent med at blive præsenteret for os gennem deres egne skrifter end gennem referater. Vi har fået en række nyoversættelser, og de er blevet ganske fortrinligt introduceret og belyst. Man har ikke lovord nok til denne serie. Povl Dalsgård-Hansen har oversat to af Descartes vigtigste værker, belyst dem ved et tilstrækkeligt noteapparat og har ydet en storartet indledning, som placerer værkerne i forfatterskabet som en imponerende portal til eftertidens frie tænkning.