De to uhyrer

To uhyrer lever på hver sin side af et højt bjerg. De har aldrig set hinanden, men sommetider taler de sammen gennem et hul i bjerget. En dag kommer de op at skændes om en bagatel. I megetblomstrende vendinger generer de hinanden. Ufreden optrappes, og de anvender dele af bjerget som kasteskyts. De ser hinanden for første gang, da de har brudt bjerget ned, og de finder ud af, atårsagen til deres uenighed er, at de på forskellig måde mener det samme. En kort og præcis fortælling, hvor budskabet er, at manglende kendskab til hinanden og deraf manglende forståelse kan føretil uvenskab på fejlagtigt grundlag, samt at det er vigtigt at nedbryde skranker for at opnå fredelig sameksistens. Bogen er enkel i sin opbygning. Hver side indeholder en helsides illustration,hvorunder der er sat en kort tekst på hvid baggrund. Billedfladerne er store og rolige og holdt i klare, utraditionelle farvekombinationer. Trods den korte tekst, der kan selvlæses fra 3. klasse,lykkes det viaillustrationerne at formidle bogens idé, således at målgruppen (6-8 år) vil blive fanget af bogen. Oplæsning og samtale i bh.-2. klasse.

Read the full assessment

Billedbog om to uhyrer, der lever henholdsvis på østsiden og vestsiden af et stort bjerg. På grund af dette opstår der en fundamental uenighed mellem dem omkring dagens rytme. Når det eneuhyre mener, at det er dagen, der svinder, mener det andet, at det er natten, der kommer. Uhyrerne kan tale sammen gennem et hul i bjerget, men de kan ikke se hinanden. Uenigheden udvikler sig tilet fjendskab, hvor først de mest utrolige og fantasifulde skældsord og siden klippestykker, svirrer gennem luften. Derved bliver bjerget ødelagt og for første gang ser uhyrerne hinanden. De finderud af, at uenigheden skyldes en misforståelse, men de synes de har haft det skægt, "det var bare ærgerligt med det bjerg". Ligesom i McKee's: Ikke lige nu, Peter (Jørn E. Albert, 1980), er der taleom en historie med ret barske perspektiver, som har lige så meget at sige den voksne, som de børn, den læses op for. Symbolikken er enkel, men på trods af det alvorlige emne, er der ingen løftedepegefingre. Historiener velfortalt og fint oversat af Susanne Vebel. Det gælder især de mange utraditionelle skældsord, der helt bestemt vil appellere til alle tilhørere fra 4 år. Såvel tegningersom omslag er udført i en enkel streg i klare farver og passer godt til indholdet.

Read the full assessment