Her kommer anden del af Anna Sophie Seidelins erindringer, og den skal nok - helt fortjent - blive et tilløbsstykke, ligesom første del var det. Det er en bog, der gør det private alment, gør historien levende, og som forstår at integrere det nære med det fjerne. Desuden rummer den mange underfundige kommentarer og kloge refleksioner over sit stof. Dette bind skildrer fortrinsvis perioden fra 1926 til 1939. Det tidsrum dækker forfatterens ungdomstid i Nykøbing F. og studieårene i København, som slutter med forlovelse og ægteskab med Paul Seidelin. For mig var det mest vedkommende at læse om, hvordan det var at være ung kvinde i trediverne med udsyn til Europas turbulente historie, og at høre om forfatterens studieophold i Wien i 1937. Jeg stod mere fremmed over for beskrivelsen af den religiøse Tidehvervs-bevægelse og den detaljerede gennemgang af studier og undervisere på Københavns Universitet. Men Anna Sophie Seidelin kan under alle omstændigheder formidle sit stof, så det bliver interessant Første del af erindringerne var Barndommen: de lange år (1993).