Books / nonfiction / sygehistorier

Dead man talking


Description


Baseret på dagbogsnotater via Facebook beretter forfatteren (f. 1963) om sin kamp mod en dødelig cancer i skjoldbruskkirtlen, om lindringen ved hjælp af cannabisolie, og om den kamp der samtidigt skal kæmpes med et social- og sundhedssystem præget af bureaukrati, mistro og arrogance.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Mar. 2017

By

By

Kirstine Louise Grøngaard

d. 1. Mar. 2017

Mens Gunnar Langmark havde kræft dokumenterede han forløbet og sin kamp med systemet på Facebook. Mennesker som også har været igennem et langvarigt sygdomsforløb vil måske nikke genkendende til beretningen.

Bogen består af renskrevne statusopdateringer fra Facebook i tiden august 2015 til januar 2017. Gunnar Langemark har været igennem et langt forløb på diverse sygehuse, da han i 2015 får diagnosticeret cancer. Han eksperimenterer med cannabis for at lindre smerterne og kæmper med kommunen for at få økonomien til at hænge sammen gennem det lange sygdomsforløb. Han beskriver også, hvordan hans kone i de tider, hvor han er for svækket, gang på gang løber panden mod en mur i forsøget på at skaffe fx psykologhjælp til deres datter. Bogen er blevet til via en fundraising kampagne. Man kan følge med på Gunnars facebookside på www.facebook.com/bookdeadmantalking/.

Gunnar Langemark lægger ikke skjul på, at han retter en skarp kritik mod det danske sygehusvæsen og andre offentlige instanser. Hans oplevelse er, at patienterne bliver opfattet som kvæg, ikke mennesker. Bogen er et indspark til debatten om, hvordan patienter behandles i dagens Danmark. Bogen er skrevet i et ligefremt sprog og kan forstås af alle.

Min fars sidste rejseLyst til livetKnuder i systemet, Lyst til livet og Knuder i systemet beskriver et lignende forløbMin fars sidste rejse, og Knuder i systemet beskriver et lignende forløbMin fars sidste rejse, Lyst til livet og beskriver et lignende forløb.