Books / nonfiction

Demens - fra skæbne til liv


Description


Det socialpsykiatriske bosted Kærvang på Mors har indført metoden og grundsynet validering i plejen af demente, og der fortælles i teori og med praktiske eksempler hvordan man griber sagen an i det daglige, hvilke udfordringer, det har givet, og hvilke erfaringer, man har gjort.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. June 2011

By

By

Alma Lind Jensen

d. 10. June 2011

Bogen er for enhver, der i sit arbejde eller privat har at gøre med mennesker med demens. Den vil være oplagt for ledere og personale på plejehjem med demensafdeling.

Begrebet validering blev introduceret af Naomi Feil med Validering : hjælp til desorienterede gamle, 1993. Validering handler om at gyldiggøre et andet menneske - at anerkende og værdsætte det. Overfor mennesker med demens betyder det således at anerkende deres oplevelsesverden som relevant og meningsfuld. Hensigten er at skabe et rart og værdigt liv uden medicinering. På det socialpsykiatriske bosted Kærvang på Mors har man besluttet at tage validering ind og gøre den til deres egen. I bogen er det blandt andre lederen af dette bosted, der i teori og ved praktiske eksempler fortæller, hvordan man griber sagen an i det daglige, hvilke udfordringer, det har givet, og hvilke erfaringer, man har gjort. Det er en realistisk fremstilling, som ikke lægger skjul på, hvor svært det kan være, og hvor mange forestillinger og vaner, der skal gøres op med. Men dejlig positiv læsning. Den kan kaperes af alle med interesse for emnet.

Validering er behandlet i flere håndbøger om demens, men ellers skal vi tilbage til ovennævnte titel af Naomi Feil for at finde en grundig bog.

Og det er på tide, offentligheden får del i pionerarbejdet på Kærvang, og opløftende at erfare, at andre end Thyra Frank har omsorg for gamle menneskers livskvalitet.