Books / nonfiction

Genantænd livsgnisten hos mennesker med demens


Description


Anvisninger til daglige aktiviteter og kommunikation med personer, der har demens, og hvordan man sikrer at oplevelserne bliver positive både for den demente person og den, der drager omsorg.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Oct. 2005

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 31. Oct. 2005

Med udgangspunkt i sin egen mors demens og med erfaringsballasten fra sit firma Dementia Care Australia videregiver den danskfødte forfatter en mængde nyttig information i denne lille bog, der primært beskriver hvordan man bedst omgås demente. Der er mange gode tips og ideer til hvordan man får en god kommunikation, hjælper den demente med at huske, der er forslag til aktiviteter osv. Samtidig får man en god indsigt i hvordan den demente tænker, føler og oplever ting, for forfatteren skriver med stor forståelse og er en god formidler af sit stof. Hun gør opmærksom på, at den demente ikke selv kan ændre sig eller sine reaktioner, så det er os andre, der skal ændre adfærd og måde at kommunikere på for at opnå en god kontakt, komme i dialog og hjælpe den demente på forskellig vis. Bogen henvender sig både til plejepersonale og pårørende og kan læses uden forudsætninger. Teksten er let at læse, pæn og overskuelig i opsætning, forfatteren går lige til sagen og benytter sig ikke af fagsprog. Det er en meget praktisk orienteret bog, men den giver også en letforståelig forklaring på hvad demens er, nemlig snarere en række symptomer end en egentlig sygdom.