Tre prinsesser bor på et slot. De kæmper alle om at være bedst, klogest og smukkest. Til sidst vil kongen have noget ro, så han beslutter sig for at gifte dem bort. Fin billedbog nok mest til piger i alderen 3-6 år.
Bianca, Violetta og Rosalinde er tre skønne prinsesser. De kæmper indbyrdes om alt lige fra at være smukkest til at være hurtigst eller klogest. En dag får kongen nok, og beslutter sig for at gifte dem bort. Han skriver rundt til nær og fjern, men alle prinser har travlt med dragejagter. En dag melder en prins sin ankomst, og straks går den indbyrdes kamp i gang mellem prinsesserne. De kæmper om at kravle højst op i træer, løbe hurtigst og dykke dybest, og da prinsen endelig ankommer har de alle ødelagt deres fine kjoler, flotte hår og søde prinsessesmil. Prinsen bliver en smule skræmt, og hurtigt har prinsesserne fundet noget nyt at kæmpe om. De tager nemlig selv på dragejagt.
Bogen er en lidt anderledes prinsessehistorie. Her er prinsesserne egenrådige, kloge, selvstændige og ikke mindst handlekraftige. De mangler bestemt ikke selvtillid og kan selv. Det er både forfriskende og sjovt med prinsesser på denne måde. Illustrationerne er helsides og farverige, og er med til at underbygge historien og give prinsesserne karakter.
Prinsesserne kan på mange måde minde om "den lille prinsesse" i fx Jeg vil ha' mine nye sko, men også bogen Selv prinsesser prutterJeg vil ha' mine nye sko!Selv prinsesser prutterPrinsesserne kan på mange måde minde om "den lille prinsesse" i fx Jeg vil ha' mine nye sko, men også bogen .