Oversætteren Claus Bratt Østergaard debuterer her som skønlitterær forfatter med en fortælling om en mand, der vågner med hukommelsestab. Det poetiske sprog og de mange sansninger gør den til en læseoplevelse for dem, der gerne vil have mere end en lige ud af landevejen handling med et klart afgrænset fokus.
Østergaard er en garvet oversætter og har skrevet tre bøger før denne. I Den anden mand hører vi i parallelspor om den mand, der ligger på en institution med flækket halshvirvel og en hukommelse, der kun lader sig gribe i små, usammenhængende stykker. Et møde med en kvindelig plejer er et holdepunkt i en nærmest vægtløs tilstand. Indflettet i denne handling hører vi om 50'erne, hvor hovedpersonens fortid oprulles samtidig med, at der tegnes et skarpt skåret tidsportræt. Østergaards evne er at beskrive de store ting ved at beskrive de små. Ved at kredse om livet i kolonihaven, om søndagene med håndbajer, om alle de små øjeblikke, som menneskelivet består af. Den på en gang fragmenterede og samlende handling afspejles fint i forsidens gråmelerede granitudtryk.
Forfatteren har tidligere udgivet Romanens tid, 1987, Hvad er et navn - Shakespeare i renæssancen, 1994 og Kants kritik af den rene fornuft, 2009.
Det store billede er utydeligt, men detaljerne bliver så meget mere tydelige i forfatterens fjerde bog og første skønlitterære titel. Om hukommelsestab, menneskeskæbner og forsigtig tilnærmelse. For den vante læser. Historisk tidsbillede fra 1950'erne.