Bogen handler om utopierne gennem tiderne, lige fra Platons Staten fra ca 400 f.Kr. til Oprør fra midten fra 1978, både de berømte og nogle af de mindre kendte. Utopierne beskrives kort, med vægten på deres væsentligste pointer, set fra deres forfatteres side samt de sider af utopierne, der har aspekter op til vore dages samfund og ditto politiske tænkning. På den måde viser forfatteren, at mange politiske tanker om mennesker og samfund har gamle rødder. Bogens indledning forklarer, hvad der karakteriserer en utopi og den både politiske og mentale funktion en sådan har, ved at fremstille visioner om et bedre liv og samfund end det eksisterende, som så kan inspirere til en politisk indsats. Bogens sidste kapitel er om de danske utopier, bl.a. Holbergs Niels Klim, og førnævnte fra 1978, plus nogle i dag ukendte. Velskrevet, engageret og i et enkelt sprog uden brug af fagudtryk gør at bogen kan læses af alle uden særlig fagkundskab med interesse i filosofi og idehistorie. I litteraturen og den politiske debat er utopierne ofte nævnt til at belyse et emne. Således udfylder bogen et hul og styrker læserens almenviden og ditto dannelse. Forord, litteraturliste (da. eng. ty.), personregister.