Fotografen Casper er livstræt, men så får han et helt specielt tilbud. Han skal filme en sensuel kvinde og bliver ramt af et begær, der fører ham ud i det ukendte. Mørk, psykedelisk tekno-thriller for dem der kan lide film med stærke visuelle effekter, sære handlingsspor og et strejf af cyberpunk.
Casper kan lide at fotografere orkideer, men lever af kedsommelige reklamer. Han er træt af sin kæreste og de fester, hun slæber ham med til. Men så får han tilbud om en opgave, som skal holdes hemmelig. Hans model er en ung letpåklædt kvinde med sensuelle bevægelser og han skal benytte et specialbygget videokamera. Casper bliver grebet af et ukendt begær og vil gøre alt for at se kvinden igen, men det er ikke uden risiko.
Sære, interessante teknoeffekter og psykedeliske farvemønstre gør denne film dragende mystisk, understøttet af house/teknomusik, og man ved ikke helt om Casper drømmer, er stofpåvirket eller på anden vis ude på et mentalt overdrev. Caspers voyeuristisk-erotiske sansetrip følges fint med realhandlingens 90'er-stemning og ligner ikke rigtig noget, vi plejer at se i dansk film.
Filmen associerer til David Lynch' univers, som fx i Lost highwayClimax, og til den mere voldsomme ClimaxFilmen associerer til David Lynch' univers, som fx i Lost highway, og til den mere voldsomme .