Books / nonfiction / erindringer

Den dag regnbuen blev grå : danske skæbnefortællinger i USA efter 9/11


Description


Forfatteren udgav i 2001 bogen "For enden af regnbuen" om 150 danskere, der var udvandret til USA. Nu vender han tilbage til 12 af dem for at undersøge, hvordan det er gået dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. June 2014

By

By

Lars Ovesen

d. 25. June 2014

Meget velegnet for låneren der søger nogle korte "skæbnefortællinger" fra USA. Låneren der ønsker nogle udvandringshistorier til USA er ligeledes godt underholdt.

Bo Østlund der er forfatteren bag denne bog udgav i 2001 en bog med titlen For enden af regnbuen? : 150 skæbnefortællinger om nulevende danskere i USA hvor han fortalte historien om 150 Danskere der udvandrede til USA. Nu vender han tilbage, 13 år senere og besøger 12 af de 150. Hvordan er det gået dem? Holdt drømmene? Hvad med kærligheden, og hvordan blev de påvirket af 9/11?? Dette er der kommet en række stærke, og underfundige"skæbnefortællinger" ud af. Læseren møder både den tidligere cirkusartist, møbelhandleren og state trooperen. Personligt har jeg lidt svært ved at se den røde tråd, i form af indflydelsen fra 9/11, men det nævnes i bogen flere gange. Selve bogen er udgivet i softback kvalitet og indeholder enkelte sort/hvid fotos.

Danske udvandrere i et historisk perspektiv findes der utallige bøger om, men udvalget for nutidig udvandring er meget begrænset. Men for yderligere litteratur se Rebild Bakker : dansk-amerikanske forbindelser, bog og dvd fra 2012.

En glimrende lille samling "skæbnefortællinger" om danskere i USA. Størrelsen modarbejder den dog, da det er begrænset hvor dybt den kan komme, med de 12 fortællinger. Så hvis der er ved at være lavvande i kassen, skal den nok ikke købes i 10 eksemplarer.