Erindringer i dagbogsform fra et kvindeliv i det borgerlige København. Perioden er 1880'erne frem til 1940, og kvinden der skriver dagbogen er Ellen Drachmann. Som 21-årig bliver hun gift med Anders B. Drachmann, professor ved Københavns Universitet og som på et tidspunkt er tæt på rektorposten. Desværre er hendes livs forelskelse ikke Anders, men professor Johan Ludvig Heiberg, og hendes kærlighed er gengældt. A.B. Drachmann viser sig enestående forstående, og har selv en række tætte forhold til studiner som han møder i forbindelse med sit arbejde som underviser. Men de to elskende vælger at udelukke skilsmisser, og de mødes i største diskretion, med en livsødelæggende skandale som evig trussel. I dagbogens sidste del er Ellens forhold til Heiberg skudt i baggrunden til fordel for historien om først og fremmest den sindssyge datter Bodild og hendes skæbne som livsvarigt indlagt. Dagbogsnotaterne er udvalgt blandt tusinder fra Ellens dagbøger, og de fortæller en medrivende historie om en kvinde der på trods af stor modgang forsøger at leve uden bitterhed og med format. Den kan minde om Ursula Dahlerup : baronessens erindringer (senest '93), og vil kunne nydes af samme læsere. Dog er sproget temmelig gammeldags og kræver en vis læsevanthed.